Orientering til eleverne:

 

Skolen skal sørge for at eleverne er orienteret om følgende. Teksten skal endvidere fremgå af skolens hjemmeside.

 

§ 8. En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret sygdom eller anden uforskyldt grund, skal gives mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

 

Stk. 2. Hvor prøven består af to eller flere dele, hvori der gives en karakter for hver del, aflægger eksaminanden kun prøve i den del, som ikke er gennemført. Dette gælder, uanset om de enkelte karakterer indregnes i én samlet karakter for prøven.

 

Stk. 3. Institutionens leder kan bestemme, at sygeprøve gennemføres ved forlængelse af allerede fastsatte afleveringsfrister for projektopgaver og andre opgaver, der forudsætter afleveringsfrister.

 

§ 14. Anvendelse af hjælpemidler under en prøve er tilladt, medmindre der i reglerne for de enkelte uddannelser er fastsat begrænsninger i brugen heraf, jf. dog stk. 2.

 

Stk. 2. Institutionen kan fastsætte begrænsning i adgangen til at anvende elektroniske hjælpemidler, herunder medbragte elektroniske hjælpemidler, hvis det er nødvendigt af kapacitetsmæssige grunde.

 

§ 15. En prøve er begyndt, når uddelingen af opgaver er begyndt, eller når eksaminanden er gjort bekendt med prøvespørgsmålet, opgaven, opgavetitlen, forberedelsesmaterialet eller lignende.

 

§ 16. En eksaminand, der kommer for sent til en skriftlig prøve, betragtes som udeblevet, og vedkommende har ikke krav på at deltage i prøven. Institutionens leder kan dog tillade eksaminanden at deltage, hvis det anses for udelukket, at den pågældende kan have modtaget nogen oplysning om opgaven, og hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet og af kortere varighed. Prøvetiden forlænges ikke. Institutionens leder kan dog i særlige tilfælde bestemme, at prøvetiden forlænges.

 

Stk. 2. En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, har ikke krav på at deltage i prøven, men kan, hvis institutionens leder finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet, få tilbud om at komme til prøve på et senere tidspunkt.

 

§ 17. Institutionens leder tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller med andre specifikke vanskeligheder, når dette er nødvendigt for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau. Nærmere regler om elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver er fastsat i bilag 3.

 

Bilag 3

 

Elever med særlige behov ved folkeskolens afsluttende prøver, jf. § 17

 

1. Skolen kan tilbyde en særlig tilrettelæggelse af prøven for elever, der har et særligt behov.

 

1.2. Den særlige tilrettelæggelse kan vedrøre prøvernes form og rammer, herunder brugen af hjælpemidler og tildeling af ekstra tid. Den kan desuden vedrøre opgaverne, hvis elevens vanskeligheder gør det nødvendigt. I tilfælde af en særlig tilrettelæggelse skal formålet med prøverne fastholdes.

 

1.3. Prøverne skal tilrettelægges på samme vilkår, som har været gældende for elevens forudgående undervisning og således afspejle den måde, som eleven har arbejdet på.

 

  2. Antager klasselæreren, i samråd med elevens øvrige lærere, at en elev har behov for en særlig tilrettelæggelse i et eller flere fag, orienteres eleven og dennes forældre om mulighederne.

 

2.1. Ønsker eleven at aflægge prøve på de nævnte vilkår, giver klasselæreren en indstilling om den særlige tilrettelæggelse til skolens leder.

 

2.2. Tilladelse til særlig tilrettelæggelse i henhold til punkt 2. og 2.1. må kun gives, når der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at eleven på grund af sine særlige vanskeligheder ikke vil kunne opnå et resultat ved prøven, der afspejler den pågældendes faglige niveau. Udtalelsen afgives på grundlag af en pædagogisk-psykologisk vurdering, hvori andre sagkyndige kan inddrages.

 

2.3. En udtalelse er dog ikke nødvendig for elever, der undervises på en amtskommunal specialskole eller et amtskommunalt undervisningscenter for svært handicappede børn og unge, eller hvis der foreligger en aktuel pædagogisk-psykologisk vurdering vedrørende elevens vanskeligheder.

 

2.4. Skolens leder træffer efter indstilling fra klasselæreren i samråd med forældrene, PPR og lærerne i de berørte fag beslutning om den særlige tilrettelæggelse.

 

  3. Bedømmelse af elevens prøvepræstation skal ske efter samme kriterier og på samme faglige niveau, som gælder for de øvrige elever, herunder anvendelse af samme censor. Besvarelse af skriftlige opgaver, der er affattet i punktskrift, bedømmes dog af Undervisningsministeriet.

 

  4. Til brug ved skriftlige prøver kan skolen rekvirere særlige prøvesæt, som Undervisningsministeriet har udarbejdet med henblik på elever med særlige behov. Fristen for anmodning herom er senest den 1. februar med henblik på maj-juni prøvetermin og senest den 1. oktober med henblik på december-januar prøvetermin.

 

  5. Skolens leder indberetter på særlig blanket til Undervisningsministeriet antallet og kategorier for tilladte særlige tilrettelæggelser. Blanketten sendes til Undervisningsministeriet inden udgangen af juni og skal omfatte såvel december-januar som maj-juni prøvetermin.

 

§ 43. For klager i forbindelse med folkeskolens afsluttende prøver gælder folkeskolelovens § 51, stk. 1 og 2.

 

Regelgrundlaget fremgår af prøvebekendtgørelsen.

Ved afslutningen af 9. klassetrin skal hver elev aflægge to prøver i faget dansk og

en prøve i hvert af fagene matematik, engelsk og fysik/kemi (bundne prøver). Herudover

skal hver elev aflægge to prøver, som bestemmes ved udtræk blandt fagene

engelsk, kristendomskundskab, historie, samfundsfag, geografi, biologi og tysk

eller fransk som tilbudsfag.

Eleven kan endvidere indstille sig til folkeskolens afgangsprøver i de prøveforberedende

valgfag tysk, fransk, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab.

Ved afslutningen af 8. klassetrin eller senere kan en elev i hvert af fagene håndarbejde,

sløjd og hjemkundskab aflægge folkeskolens afgangsprøve i maj-juni prøvetermin.

Det er en betingelse, at eleven efter 7. klassetrin har fulgt undervisningen

i et omfang, så undervisningens indhold opfylder kravene til prøven. Afgørelse om

aflæggelse af prøve i valgfagene træffes af eleven efter samråd med forældrene,

jævnfør folkeskolelovens § 54, og skolen. Elevens meddelelse om, hvorvidt der

ønskes aflagt prøve i valgfagene, skal ske inden 1. februar.

Hvad angår de bundne prøver, kan eleverne aflægge prøve i december-januar

prøveterminen, hvis faget afsluttes i denne prøvetermin. Ligeledes kan eleverne

aflægge sygeprøver i december-januar prøveterminen. En elev kan dog kun gennemføre

prøve i et fag én gang i et skoleår.

Herunder er prøveordningen for 9. klasse vedrørende bundne prøvefag, prøvefag til

udtræk og frivillige prøvefag i skoleåret 2008/09 opstillet.

B: Bundne prøvefag

U: Prøvefag til udtræk

F: Frivillige prøvefag

Bundne prøvefag Mundtlig prøve Skriftlig prøve

Dansk

B B

Matematik

B

Engelsk

B

Fysik/kemi

B

Der udtrækkes et fag fra de humanistiske fag skriftlig engelsk, mundtlig

tysk/fransk, historie, samfundsfag og kristendomskundskab samt et fag fra naturfagene

biologi og geografi.

1 S ærlige regler for andre skoleformer samt 10. klasse fremgår af de respektive afsnit i dette hæfte

Adgang til aflæggelse af prøve

1

Prøvefag til udtræk Mundtlig prøve Skriftlig prøve

Engelsk

U

Tysk/fransk

U

Historie

U

Samfundsfag

U

Kristendomskundskab

U

Biologi

U

Geografi

U

Eleven kan desuden vælge at aflægge prøve i et eller flere af de følgende frivillige

valgfag.

Frivillige prøvefag (valgfag) Mundtlig prøve Skriftlig prøve

Fransk/tysk

F F

Håndarbejde

F

Sløjd

F

Hjemkundskab

F

side