Elevmæglerne:
Elevmæglerne er en gruppe elever fra 6. - 9. klasse, som er uddannet i at hjælpe andre elever i at løse konflikter.
Elevmæglerne vil i det forebyggende mobningsarbejde besøge legeplads og aulaer i frikvartererne, hvor de vil:
· snakke med eleverne
· iagttage om alle elever er med i aktiviteterne
· spotte elever der går alene rundt
· være den eleverne kan betro sig til
· lege med og i gangsætte aktiviteter.
Konflikter er en naturlig del af skolelivet, når mange børn er sammen. Men konflikter, der ikke løses på en konstruktiv måde, forstyrrer evnen til at koncentrere sig og lysten til at gå i skole.
Ved at få de elever der er kommet i konflikt til at tale sammen, og bruge konflikten konstruktivt, kan man finde løsninger, alle har det godt med.
Hvis nogle elever ønsker mægling, så kan de henvende sig til deres klasselærer og bede om at blive skrevet op til en mægling.
Mæglingsmødet:
Mæglingsmødet og forløbet er det absolut væsentligste og dér, hvor konflikterne løses. Mæglingsmødet er struktureret i tre dele, hvor første del er redegørelse (fase 1 – 3), anden del er løsninger (fase 4 og 5), og tredje del er aftale mellem parterne (fase 6).
1. fase: Mæglers velkomst - åbning
Mægleren byder velkommen og forklarer, hvad mægling er, forløbet, mæglerens rolle samt nævner eventuelt nogle spilleregler for mødet.
2. fase: Parternes redegørelse
Parterne fortæller på skift, hvordan de hver især oplever konflikten. Formålet er, at få parterne til at lytte til hinanden og acceptere forskelle i oplevelsen. Mægler spørger til følelser, behov, interesser og bekymringer for at komme ind til basale menneskelige behov som at blive lyttet til, forstået, imødekommet, anerkendt, set, osv.
3. fase: problemafgrænsning/problemformulering
Ved fælles hjælp og styret af mægleren bliver parterne enige om de fælles, konkrete problemer og emner, der skal arbejdes med i mæglingen og findes løsninger på.
4. fase: Løsningsforslag
Parterne kommer med så mange løsningsforslag som muligt uden, at de enkelte forslag vurderes. Mægler noterer eventuelt forslagene op for at hjælpe til med overblikket.
5. fase: Forhandling
Parterne gennemgår og vurderer de opstillede forslag med mægler som forhandlingsleder. Mægler skal drage omsorg for, at forslag skal imødekomme parternes behov, anliggender og bekymringer.
6. fase: Aftale
Parterne indgår konkrete aftaler, der kan omsættes til handling, og mæglingsmødet afrundes. Mægler sikrer, at begge parter er indforstået med aftalerne og er trygge ved situationen.
Efter mæglingsmødet/forløbet
Der aftales et eventuelt opfølgningsmøde.
Andre med relation til konflikten kan ifølge aftale med parterne informeres om aftaleindholdet
Mægler registrerer eventuelt sagen.
Principper i mægling
Mægling kan anvendes i mange sammenhænge til at løse forskellige problemer. Principperne i mægling er dog de samme i de forskellige typer af konflikter, men skal selvfølgelig tilpasses det pågældende forum – her skolen.
Mægling hviler på følgende principper:
Frivillighed
Det er frivilligt for parterne i en konflikt at deltage i et mæglingsforløb. Det er viljen til dialog og løsninger hos de konfliktende parter, der skal være drivkraften. Både konfliktparter og mægler kan til hver en tid afbryde mæglingsforløbet, hvis det ønskes. Det skal understreges, at elever i skolen ikke selv kan vælge, hvorvidt konflikten skal håndteres. Det skal den. Mægling er et frivilligt tilbud. Fravælges det, træffer voksne autoriteter afgørelser.
Tavshedspligt/Fortrolighed
Det er mæglers ansvar at skabe en fortrolighed i mæglingsrummet blandt andet ved at oplyse parterne om, at både parter og mægler har tavshedspligt. I skolen er det dog sådan, at elever ikke kan underlægges retlig tavshedspligt. I stedet tilstræbes en fortrolighed baseret på aftaler om, hvem der får hvad at vide ud over dem, der er til stede i rummet.
Mægler er neutral
Mægler skal være neutral i forhold til parterne i konflikten. Det betyder blandt andet, at mægler skal sørge for, at begge parter høres og får lige muligheder for at komme til orde samt, at mægler ikke må tage parti for den ene part eller tilkendegive egne holdninger og foretrække egne løsningsforslag.
Parterne er eksperter på egne konflikter
Mægling bygger på en tilgang til mennesker og konflikter, der indebærer, at konflikten tilhører parterne, og at de derfor er de bedst egnede til at finde løsninger på konflikten. Ansvarlighed fremmer muligheden for holdbare løsninger. Mæglers rolle er at give de stridende parter en hjælpende hånd til at finde vejen frem til de gensidige aftaler.
Mægling er et møde med udviklingsmuligheder
Omdrejningspunktet for mæglingsforløbet er det direkte møde mellem de stridende parter. Mæglerens fornemme rolle er at få parterne i dialog med hinanden. Gennem dialog opstår muligheden for at se nye veje og muligheder ud af konflikten og dermed i den fremtidige relation mellem de stridende parter. Stærke følelser kan dog forhindre en direkte dialog mellem de konfliktende parter. Her går dialogen gennem mægler.
Respekt for forskellige oplevelser
Parterne har hver sin oplevelse af en konflikt. I mægling er det derfor afgørende, at parterne får fortalt hver deres version af konflikten og udtrykt de følelser, der er knyttet hertil. Det er nødvendigt for, at der kan opstå dialog og for, at parterne når frem til en enighed om, hvori problemerne ligger.
Fokus på fremtiden
Fortiden er med i den udstrækning, det er nødvendigt for at sikre dialog og for, at det er muligt at kigge fremad. I mægling handler det ikke om at placere skyld og tale om ret og uret, men om fremtidige muligheder og aftaler.
Løsninger for alle (vinderprincippet)
Målet med mægling er at skabe løsninger, som begge parter (alle) kan være tilfredse med, og ikke kun den ene part i konflikten. Det kaldes også for ”vinderprincippet” – at begge parter vinder i situationen. Der er ingen, der bliver tabere.